HC Odense holdt længe fast i oprykningsfavoritterne fra Fredericia HK, men måtte alligevel se sig slået med 29-21.

Den orange gameplan indebar blandt andet at satse med at spille 7-mod-seks, hvilket langt hen af vejen gav pote. Med et kvarter tilbage og stillingen 20-19 til hjemmeholdet var drengene stadig helt med, men brændte chancer og et hjemmehold der skruede op for fysikken og tempoet medførte, at sejren til Fredericia blev forholdsvis komfortabel.  

Sportschef Sune Gren udtalte efter kampen: 
Både i slutningen af 1. halvleg og mod slutningen af kampen fik vi en svag periode, og man kunne godt se, at Fredericia lige kunne sende et par profiler med Liga-erfaring ind som en afgørende faktor. Men det var flot, at vi kom tilbage i kampen og kun var bagud med en enkelt pind et kvarter før tid. Ros til trænerne og spillerne for at satse på at spille syv-mod-seks i hele kampen. Og udføre det flot meget længe. Vi vidste, at vi skulle prøve noget nyt. 

Næste kamp for HC Odense er søndag den 2. december, hvor Odder Håndbold kommer på besøg i Dalumhallen. 

Kampen i tal
Fredericia HK – HC Odense 29-21 (16-10)

Fredericia HK: Martin Bisgaard 4, Rune Andersen 4, Jakob Frederiksen 4, Rasmus Ejlersen 3, Nikolaj Vestergaard 3, Kristian Larsen 3, Jakob Mikkelsen 3, Rune Schrøder 2, Jimmi Elmgaard 2, Peter Nielsen 1.

HC Odense: Mark Madsen 4, Mikkel Søby 4, Mathias Pilgaard 3, Lasse Laursen 3, Andreas Madsen 3, Niklas Andreasen 3, Lasse Rosendahl 1